Paa sit partis sidste kongres dadlet Lenin sine kamerater meget sterkt. Han er nemlig ikke ræd for at kritisere. Dere kan ikke forvalte, sa han, dere er ikke dyktige nok forrætningsmænd og embedsmænd. Gode kommunister har dere været, det er sandt, dere har været villige til at gaa i døden for saken. Men vi staar i fare for at bukke under for vore motstanderes høiere kultur.

Lenin har ret. Det er nødvendig at arbeiderne er i besittelse av høi kultur for at kunne beholde samfundsmagten.

Til høi kultur hører ogsaa viden om de forskjellige tiders og lands litteratur, om menneskeaandens forskjellige ytringsformer. Og dog er det sjelden nogen der som vore folk foragter det at læse dikt. Det er bare moderne idrætsmænd som er værre end kommunister naar det gjælder digt.

Selvfølgelig kan det være saa sin sak at ha interesse for denslags, naar samfundet rakner omkring én paa alle kanter. I kritiske tider er selvsagt et brød av større verdi end et vers. Og selv digtere maa jo ha noget at leve av før et godt digt kan bli til.

Men ikke desmindre maa man huske at kampen for brødet er kampen for det vilkaar vi mennesker skal leve under. Det daglige liv er bare vilkaar altsammen. Naar kampen for vilkaarene er endt, vil menneskene kunne hengi sig til ædlere interesser.

Dette maa specielt vi kommunister ikke glemme. Alle vore bestræbelser er jo rettet mot at menneskene mindst mulig skal være nødt til at tænke på vilkaarene. Ikke sandt? Derfor bør vi ha ærbødighet overfor de ting her i livet som hæver sig over vilkaarene, de ting som gjør at menneskene ialfald for nogen øieblik kan naa til enhet med tilværelsen. En av disse ting er kunsten.

Rudolf Nilsen

«Det tyvende aarhundrede», nr. 7-8 1922 . Sitert her etter «Rulle Forteller – Rudolf Nilsens prosa i utvalg». Forlaget Okober A/S, Oslo – 1974.

Vi hørte: 80.000 arbejdere
Har bygget Metroen, mange endda efter fyraften
Ofte natten igennem. I løbet af dette år
Så man altid unge mænd og piger
Leende kravle ud af tunnelerne, stolt fremvisende
Deres arbejdstøj, leret svedgennemblødt.
Alle vanskeligheder -
Underjordiske vandløb, højhusenes tryk
Vigende jordmasser – blev overvundet. Ved udsmykningen
Sparedes ingen anstrengelser. Det beste marmor
Skaffedes til veje vidt omkring fra, de skønneste træsorter
Bearbejdedes omhyggeligt. Næsten lydløst
Løb omsider de smukke vogne
Gennem tunneler lyse som dagen: til strenge bestillere
Det allerbedste.

Da nu banen var bygget efter de mest fuldkomne forbilleder
Og ejerne kom for at besigtige den og
Køre på den, så var det de samme
Som havde bygget den.
Tusinder var der, som gik omkring
Besigtigende de vældige haller, og i togene
Kørte store masser forbi, med ansigterne -
Mænd, kvinder og børn, selv oldinge -
Vendt mod stationerne, strålende som i teatret, thi stationerne
Var forskelligt bygget, af forskellige sten
I forskellig stil, osse lyset
Kom fra stadigt nye kilder. Den der steg ind i vognene
Blev i venlig trængsel skubbet bagud

Da de forreste pladser var de bedste
At beskue stationerne fra. På hver station
Blev børnene løftet op. Hvor det var muligt
Stormede de kørende ud og betragtede
Med glad strenghed det præsterede. De befølte søjlerne
Og bedømte deres glathed. Med skoene
Gned de hen over stengulvene, om stenene
Nu osse var glat sammenpasset. Strømmende tilbage i vognene
Prøvede de væggenes opstrenging og følte
På glasset. Uafladeligt
Pegede kvinder og mænd – usikre på, om det var de rigtige -
På steder, hvor de havde arbejdet: stenmassen
Bar spor efter deres hænder. Hvert eneste ansigt
Var klart synligt, thi fra mange lamper kom
Meget lys, mere end i nogen anden bane, jeg har set.
Osse tunnelerne var belyst. ingen meter arbejde var ubelyst. Og alt dette
Var blevet bygget på et eneste år af så mange bygningsfolk
Som ingen anden bane i verden. Og ingen
Anden bane i verden har nogensinde haft så
mange ejere.

Thi den vidunderlige bane så
Hvad ingen af dens forgængere i mange byer til mange tider
Nogensinde havde set: bygningsfolkene som bygherrer!
Hvor var det førhen forekommet, at arbejdets frugter
Tilfaldt dem der havde udført arbejdet ? Hvor var det nogensinde sket
At dé ikke var blevet jaget ud af nybygningen
Som havde rejst den?

Da vi så dem køre i deres vogne
Deres hænders værk, vidste vi:
Dette er det store billede, som klassikerne i sin tid
Bevæget forudså.

Bertolt Brecht – 1935

Fra Klassedigte – Clarté 1972. Oversatt til dansk av Regnar Mandsbjerg.

Hos hvem finnes frihetstrangen om ikke hos den som ikke eier noen?
Hvem hindrer frihetstrangen i å blomstre om ikke hos den som har den?
Hvem trenger stengsler og murer rundt sine eiendommer og vante normer?

Arbeidere er så slitne av arbeid og husarbeid at de ikke orker å frigjøre seg.
Skal frihetstrangen holdes nede ved overarbeid?

Hva trenger vi pauser til?
For å utvikle frihetstrangen.
Til hva?
Hva skal vi med friheten?

Friheten rommer utforskertrang, frihet til å tenke og handle.
Friheten rommer trygghet for å få nok mat og et tak over hodet om natta.

Vi dynges ned av arbeid og krav.
Vi lærer lite nytt.
Bare krav til det samme normale.

Hvem kan tillate seg å spille på børsen eller i Las Vegas?

Noen vinner på virkelig frihet for alle.
Noen taper på andres frihet.

Hvem gjør arbeidet med å tilfredsstille menneskenes behov?
Hvem tar hånd om barn sine krav til livet og frihetstrang?
Hvem tar vare på de eldre når de ikke klarer seg sjøl?
Hvem tar seg tid til en prat?
Hvem bygger bruer, leiligheter og fritidshus?

Frihetstrangen sitter i dem som ikke eier noen frihet.
I de folka som veit om noe annet som funker for arbeidsfolk sin frihet.
Frihetstrangen sitter i den utilfredse.

Frihetstrangen del 2

Frihetstrangen vil frigjøre oss.

Barn vil knuse grensesettinga
Barn vil velge sjøl.
Voksne vil bidra med erfaringer og kunnskap om verden.

Barn vil handle.
Barn vil gjerne utforske den usikre isen.
Alle forberedelser før du går ut på isen blir foretatt.

Ferdigheter utformes ved å bryte grenser.
Prøve seg fram.

Det finnes ingen normal grensesetting.
Grensesetting er ikke naturlig.

Oppgåtte stier er til for å ta avstikkere.
Utforske mer.
Titte.
Granske.
Lytte.

Utvikle ferdigheter for å bestå prøven mot uforutsette feller i hverdagen

Frihetstrangen del 3

Sammen kan vi ta friheten som er våres.
Vi trenger makt
Vi trenger evner
Vi trenger utstyr
Vi trenger folkelig støtte

Det finnes ingen frihet uten ansvar
For seg sjøl og for andre

Hva skal vi med disse bindingene som holder oss innefor nettet som er
spinni rundt oss?

Det trengs utilfredshet
Det må være opprørsånd

Det må være en plan for frihetsprosjektet

I sine dikt fremmet Rudolf Nilsen hele tiden et revolusjonært budskap. I diktene hans kan man kjenne hvordan han elsker byen med dens asfalt, brostein, elektriske lamper, konstante lyder, og ikke minst menneskene. Han skrev i sitt dikt Midt i byen:

Byen, alltid byen, til jeg engang slukner brått

Rudolf Nilsen hadde et et ønske om å gjøre noe for folk og være noe for folk, og det har han vært og det er han fortsatt. Selv etter sin død har Rudolf Nilsen gitt kommunister og sosialister i hele Norges land en stor stolthet.

Derfor hedrer vi i dag en god kommunist og en god lyriker som verden dessverre fikk se så lite av.

Les flere av Rulles dikt her.

For våre yngre lesarar rekapitulerer me soga om Sputnik:

Sputnik er oppnamnet til ein lastebilsjåfør frå bygda Bostrak i Drangedal kommune i Telemark som har klengenamn etter den første raketten som gjekk i bane rundt jorda, sovjetiske Sputnik frå 1957. Han fekk oppnamnet sitt av di han er så rask til å levera lasta si med lastebilen. Eigentleg heiter han Knut T Storbukås.

Sputnik er kort sagt ein ganske så vanleg mann frå ei vanleg norsk bygd, noko som fekk kulturelita til å fråda mot populariteten hans.

For trass i at Sputnik etter mange sitt syn korkje kan synga eller spela gitar, klarte han på slutten av 80-talet og byrjinga av 90-talet å slå gjennom med ei rad såkalte «landeplager», som Skilles Johanne, Lukk opp din hjertedør og Zanzibar og ei mengde andre låter. Han vart jamvel den første vestlege artisten som spelte på Den raude plass i Moskva, då Sovjet klappa saman.

Se og Hør har gjeve Sputnik masse pengar for å laga ymse reportasjar om han, og Sputnik har neppe teke skade av dette, i motsetnad til mange andre. For Sputnik heldt seg til å køyra lastebil, trass i platesuksessen.

No skal han altså bli spelt i ein ny film. Skodespelaren Bjørn Sundquist, som skal spela Sputnik i den nye filmen, seier dette til Dagbladet i dag:

— Jeg har stor respekt for Knut Storbukås. Som en vanlig arbeiderklassefyr er han av den norske adelen etter min mening. Jeg kunne aldri forsøkt å drite ham ut, men det må være lov å tulle litt, sier Sundquist.

Eit glimrande sitat frå Sundquist, som syner stor respekt for arbeidarklassen.

De lagde rett og slett ei gruppe på facebook som oppfordra folk til heller å laste ned «Killing in the Name», og så mange gjorde dette at de klarte å slå en viss Joe McElderry – som vant X-Factor – ned av toppen av hitlistene, til tross for at dennes singel gikk på billigsalg de siste dagene.

For de som trenger en oppfriskning av Rage Against the Machine kan se her. Vel så interessant som bandets musikk, er deres politiske standpunkter og at bandet klarte å slå igjennom, noe som blant annet har hatt stor betydning for zapatistenes kamp mot den meksikanske staten. Medlemmene i bandet er alle erklærte sosialister, noe som har vært heller uvanlig for amerikanske kjendiser de siste tiåra. De har også en sterk, offensiv symbolbruk både når de opptrer og i musikkvideoer.

Vi gleder oss derfor over at politisk rock (på samme måte som politisk rap) enda kan være populær og håper at Rage Against the Machine kan inspirere en ny generasjon ungdommer til opprør.

Se videoen her.

Slikt er ikke populært i USA, og rapperen har også tidligere vært i lyset for kontroversielle politiske budskap.

Det er ikke første gang rapperen spiller på kommunistiske referanser, og dette er heller ikke uvanlig i hip-hop. Det går en tydelig linje fra Malcolm X til Black Panther Party, en sving innom soul og funkmusikkens gudfar James Brown, til fødselen av hip-hop kulturen og rapmusikken.

Artister som Dead Prez, Immortal Technique og Blue Scholars er kommunister. Det norske svaret er Gatas Parlament, men gruppa klapper nå mer takta til Rødts bedrøvelige endring mot sosialdemokratiet.

Det finnes fortsatt sterke tendenser til revolusjonære bevegelser i de amerikanske ghettoene. Afro-amerikanerne er en undertrykt minioritet og rapmusikken har sitt utspring i klassespørsmålet – de hardt prøvede ghettoene.

Om Jay Z er maoist vet vi ikke, men vi synes uansett at det er kult å se verdens største revolusjonære i musikkvideoen til verdens største rapper.

Men hvorfor sprakk budsjettet så til de grader?

Alle «ansvarlige» politikere i Oslos byråd og bystyre peker på at budsjettet blei laga under hastverk, siden en måtte sette i gang raskt da Oslo blei tildelt ski-VM i 2011. Vedtaket i bystyret blei gjort den 31.januar 2007. Innen februar 2011 skal bakken altså stå ferdig. Men nå ser det ut til at vinterens prøve-VM må gå et annet sted enn i Holmenkollbakken. Galskapsprosjektet blir rett og slett ikke ferdig i tide, og enkelte spekulerer også i at bakken ikke en gang blir klar til ski-VM, som åpner 24.februar 2011.

Men hoppbakken i Holmenkollen skulle aldri vært revet og en ny bakke aldri satt opp. Østlandet har prima hoppbakker med moderne profil i umiddelbar nærhet. Vi tør minne om at Lillehammer rommer Lysgårdsbakkene som blei brukt under OL i 1994. Disse har en publikumskapasitet på over 40.000 mennesker. Enda nærmere Oslo ligger hoppanlegget i Vikersund, som rommer normalbakke og Nord-Europas eneste skiflygingsbakke. Her ligger også dugnadstradisjonen godt forankra i lokalbefolkninga, og skiflygingsbakken har vært arena for både VM og verdenscup en rekke ganger.

Altså kunne VM på ski i 2011 lett vært arrangert med langrenn i Oslo og hopp på Lillehammer og i Vikersund samtidig som gamle Holmenkollen – et nasjonalmonument – kunne fått stå. I stedet valgte byrådet i Oslo i et anfall av stormannsgalskap å hugge den ned som et visna furutre.

Nye Holmenkollbakken er stormannsgalskap

Tilhengerne av nytt nasjonalanlegg for skihopping i oslogryta har lenge kjempa for at alle nasjonalanlegg skulle ligge i Oslo. Et prosjekt som heldigvis gikk i vasken, var planene om å bygge skiflygingsbakke i Rødkleiva. Dette skulle gå på bekostning av den eksisterende skiflygingsbakken i Vikersund, som er verdens tredje største. Heldigvis fikk lokal motstand mot dette både i Oslo og på Modum (hvor Vikersund ligger) stoppa dette. Men planene om ny bakke i Holmenkollen fikk dessverre ingen stoppa.

Det er vanlige folk som må betale for bygginga av den nye hoppbakken. Byrådet har sagt at Oslos befolkning ikke kommer til å merke budsjettsprekken økonomisk, men kan vi tru på det?

Les mer:

Holmenkollen blir 600 millioner dyrere

Nye lån skal dekke Holmenkoll-sprekken

– En av de største offentlige byggeskandalene noen gang

Vurderer andre alternativer

Knusende dom over Kollen-prosjektet

Holmenkollen: – Flere overskridelser kan komme

Frp-byråd går etter Holmenkollen-overskridelser

– Største skandale i Oslos historie

Oslo-opposisjonen varsler Kollen-høring

– Det reine og skjære valgkamptøv

fordi du ga grunnlaget for en fin ny opplevelse

på blåbærtur i skogen

something new you liked

Du sa ordet strawberry

jordbær var det visst

blåbær

Du fant fram det firkanta fine røde bordet

som Emil visste hvor var

i mitt eget rom

en stor lettelse

i mitt eget hjem på hytta

Jeg sover alene.

I drink alone.